Sorg og trøstespisning

tak for jeres mange tanker, det varmer i en svær tid. Jeg er som nævnt i mit tidligere indlæg taget tilbage til Jylland hvor jeg i dag blogger direkte fra et hospice. Jeg har været igennem hele følelses registret de sidste knap 2 uger. Jeg har følt sorg, smerte, en ustyrlig vrede på hele verdenen og en tilbagevendene spiseforstyrrelse. Jeg troede min kamp mod bulimi var ovre, men jeg har grundet situationen haft nedsat apettit og derfor til tider spist en masse sukker, som jeg derefter har tvunget op. Jeg er så småt ved at få styr på min madsituation igen og har fået trænet lidt. Mit problem er bare at jeg ingen lyst har til at komme ud blandt mennesker og derfor kun har et løbebånd derhjemme til rådighed. Jeg føler mig så alene og som den tykkeste og mest ucharmerende person i verden. Jeg ved at jeg er langt fra igennem denne periode og at det er en sorg jeg skal lære at leve med, lige nu føles det bare uoverskueligt, urimeligt og jeg har mest Lyst til at ligge i en seng og bare sove, sove og sove. Jeg vil såmænd bare lige give lyd fra mig. Fortsat god onsdag og beklager kvaliteten på indlægget men det lavet på min iPad, så ingen billeder eller andet.. Mvh Mia