Så uretfærdigt kan livet ikke være!!!

Jeg har i dag oplevet det værst tænkelige og største tab. Jeg sidder i lufthavnen og venter på mit fly så jeg kan komme hjem og se min højt elskede mor for sidste gang.. Det er bestemt ikke gået op for mig endnu og dette blandet med lidt for mange beroligende piller har medført til nogle underlige handlinger fra min side. Jeg har tasken fyldt af slik, da jeg ved sukker kan gøre en gladere og mere rolig. Men hver gang jeg tager en bid, kommer det bogstaveligttaget op igen:( Håber i andre får en bedre weekend, jeg vil holde en weekend i sorgensnavn. Jeg tror desværre realiteten går op for mig det første jeg står på Århus sygehus.. Hvilket jeg frygter, for jeg kan da ikke leve uden min mor.. Hvem skal passe mine børn, hvem skal jeg græde med, hvem skal støtte mig, hvem skal jeg snakke i telefon med en time hverdag..